Grundbogen i digital markedsføring

Handelsbetingelser

Her kan du læse det, der normalt står med småt. Vi har valgt at skrive det i helt normal størrelse, så du nemt kan gennemskue betingelserne. Du er meget velkommen til at skrive til os – men læs lige teksten igennem først. Det kunne være svaret på dit spørgsmål lå i teksten! Af samme grund har vi skrevet vores mailadresser nederst på denne side. Lidt sneaky, men hvis supermarkeder kan sætte mælken bagerst, så kan vi også få dig til at scrolle igennem teksten inden du kan maile os.

Betaling

Alle køb betales til Nochmal. Nochmal modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og Mobile Pay. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Alle beløb er i DKK, Danske kroner. Priserne vises både inklusive og eksklusive moms.

Nochmal bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.

Grundbogen i Digtal Markedsføring – Help Marketing Bogen, Help Marketing Podcasting Guiden og Dansk Podcast Analyse drives af Nochmal (CVR. nr: 29056323)

Nochmal

Magnoliavej 2, 3. th
2000 Frederiksberg
4142 7567

Levering

Nochmal leverer fysiske produkter på alle hverdage. Vi sender Bogen så hurtigt vi kan med GLS. Prisen for klargøring til salg og forsendelse er på omkring 60 kr. og er inkluderet i prisen ved køb på hjemmesiden. Du får besked på mail om hvor bogen sendes til. Digitale produkter sendes på email til enhver tid inden for ganske få minutter.

Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i fabrikation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert betjening af produkter og  ydelser.

Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores Webshop. Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager den fysiske ordre. Varen skal returneres i samme stand og mængde. Varen ikke må være taget i brug, hvis den skal returneres, da dette formindsker værdien af varen.

Returneringsomkostninger skal du selv afholde.

Køb af e-bøger og digitale produkter refunderes indtil download af e-bogen er startet. Er det tilsendte link forsøgt downloadet, frafalder fortrydelsesretten. Hvis du har købt en bundle af e-bog og den trykte bog, kan vi kun refundere differencen mellem e-bogen og den trykte bog, da e-bogen er personlig.

Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 efter købet og fra fortrydelsen skal I senest 14 dage efter returnere forsendelsen.

Meddelelsen skal gives pr. mail på eric @ nochmal .dk. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Returnering og refusion

Hvis der er aftalt refusion, så bedes I sende jeres bankoplysninger, så vi kan overføre det aftalte beløb. Bemærk at forsendelsesomkostninger mv. ikke refunderes, selvom disse er inkluderet i prisen (typisk 72 kr. for én bog hver vej).

Ved returnering sendes varen til:

GoBoat

C/O Eric Ziengs
Kompagnistræde 33, 1.sal
1208 København K

Der modtages ikke pakker sendt på efterkrav.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tracking og cookies

Vi bruger tracking og pixler på Helpmarketingbogen.dk – det anbefaler vi også i vores bog, at du gør på din hjemmeside. Trackingen bruges til at optimere vores markedsføring og til statistik. Ved køb af et produkt, gemmer vi de relevante data om dig og dit køb til bl.a. regnskab og at sende opdateringsmuligheder af produkterne. Du er til enhver tid velkommen til at henvende dig for at spørge, hvilke data vi har om dig. Læs mere om cookies og privatlivspolitik på vores hovedsite nochmal.dk.

Mail-adresser

eric @ nochmal .dk

anita @ anitalk .dk